Kvanterne og algoritmerne rykker ind uden for den finansielle sektor.
I løbet af 1990’erne og ind i nullerne skete der en markant teknologisk transformation af de finansielle markeder, der ultimativt har ført til en markant stigning i transparens og efficiens i de globale finansielle markeder.
Den teknologiske udvikling indebar, at mere og mere af handlen på de globale finansielle markeder blev elektronisk, og med udtrykkene “Quants” og “Algo trading” blev mere og mere udbredte.
Hvis vi i dag ser på f.eks. den globale valutahandel, så estimeres det, at mere end 90% af handlen i dag bliver udført af algoritmer på den ene eller anden måde.
Således begyndte de store finansielle institutioner i løbet af 1990’erne at ansætte kvantitative analytikere. Analytikere, der oftest har en baggrund i matematik, datalogi eller endda fysik. Formålet med “kvanterne” var og er fortsat at udvikle systemer, der lynhurtigt kan prissætte finansielle aktiver – f.eks. optioner.
Og med kvanterne fulgte også algoritmerne, der automatisk eller semi-automatisk kan udføre handel – f.eks. købe eller sælge valuta.
Resultatet har været, at misprisninger i de finansielle markeder er blevet markant færre. At købe billigt og sælge dyrt bliver vanskeligere – for markederne tendere til allerede at være efficiente.
Denne udvikling er blevet muliggjort af to faktorer. For det første betyder udbredelsen af internettet, at information om priser på de fleste finansielle aktiver er tilgængelig med det samme for de fleste i verden med en internetadgang. Alle kan se EUR/USD-kursen med det samme – og de ser basalt set den samme pris, hvad enten de sidder i Aarhus, Dubai eller Mexico City.
Det andet forhold er den generelle globalisering af kapitalens bevægelser. Når kapitalen frit (eller næsten frit) kan flyde på tværs af grænserne, så vil der også være en markant tendens til, at prisforskelle udjævnes på tværs af lande. Og med mere og mere likvide finansielle markeder, så vil der selv i “små” finansielle markeder være en tendens til, at vi bevæger os hastigt mod såkaldt efficiente markeder (hvor der ikke ligger penge på gaden). Fejlprisninger handles ganske enkelt hurtigt væk.
Det samme gør sig nu i stigende grad gældende i andre markeder. Tag f.eks. den danske detailhandel.
Her har vi også bevæget os mod efficiente markeder. Når man f.eks. taler med danske supermarkedskæder, så fortæller de, at f.eks. prisen på letmælk er umuligt at sætte meget anderledes end hos konkurrenterne. Og det er ikke usædvanligt, at når man ser på de såkaldte “pristests” som f.eks. BT laver på dagligvarer, så er vinderens pris ofte kun få øre bedre end nr. 2 på listen.
På app’en “beepr” kan man tracke prisen på en stor mængde dagligvarer, og der er ingen tvivl om, at supermarkederne holder meget tæt øje med, hvad konkurrenterne gør, og på grund af apps som beepr kan de gøre det i realtid.
Men i modsætning til valutakurser, så er der stadig prisforskelle fra supermarked til supermarked, men det er tydeligt, at der er en klar tendens til, at disse forskelle bliver mindre og mindre. Og både forbrugere og supermarkeder kan nu for meget lave omkostninger tracke prisforskelle.
Vi taler om det, som på engelsk kaldes commoditization. Altså at der sker en standardisering af varer på flere og flere områder, og at prisdannelsen på disse varer mere og mere kommer til at ligne den måde, priserne bliver bestemt f.eks. på råvarer eller valuta.
Men det stiller også udfordringer til de sektorer, hvor disse ændringer netop nu sker. Den udvikling, der accelererede i løbet af nullerne i de finansielle markeder, er nu på vej til f.eks. detailhandlen, og der er ingen tvivl om, at alle de danske supermarkedskæder i de kommende år i meget højere grad skal til at tænke og agere som ”kvanter”. Og mon ikke også snart, at vi kommer til at se algo-prisfastsættelse af mælken i den danske detailhandel?
Denne udvikling kommer yderligere til at blive fremmet af kunstig intelligens (AI), for det som AI virkelig er, er ”forudsigelsesmaskiner”. Og med AI er prisen for at lave forudsigelser faldet markant. Og derfor vil vi også se, at supermarkedskæder i høj grad i de kommende år vil tage AI i anvendelse i stor stil – ikke kun til f.eks. logistik, men også i meget høj grad i forbindelse med at forsøge at manøvrere i et dagligvaremarked, der mere og mere vil minde om valutamarkedet.
De store vindere på dette vil blive forbrugerne, da der med stigende gennemsnitlighed og mere ”algo-prisfastsættelse” også vil følge mere konkurrence og derfor lavere priser og bedre produkter.
Så ja, det er på tide, at ”købmanden” lærer sig at tænke som en kvanter – og måske ansætter nogle matematikere eller fysikere til at hjælpe med at få algo-trading på plads, for det er sådan, at prisen i Netto og Brugsen vil blive bestemt i fremtiden.