Mere Le Chat

Jeg må sige, at jeg er blevet meget positivt overrasket over, den franske AI-model Le Chat fra Mistral AI – og generelt, så er det min opfattelse, at Le Chat helt kan måle sig med amerikansk-baserede sprogmodeller som ChatGPT og Claude eller kinesiske DeepSeek.

Jeg er særdeles imponeret over, hvor hurtigt Le Chat i forhold til ChatGPT – noget som især er afgørende, hvis man skal anvende en sprogmodel til at kode med.

Jeg har også bemærket, at jeg synes, det er rigtig godt, at når man laver billeder med Le Chat, så er verdens bedste AI-grafik-platform FLUX Ultra integreret i Le Chat.

Men der er dog et område, hvor Le Chat halter fra et dansk perspektiv – nemlig hvor gode Le Chat er til at tale/skrive dansk.

Enhver der har arbejdet med ChatGPT ved, at ChatGPT skriver rigtig godt dansk og grammatisk er god. Men ChatGPT-brugerne ved også, at den “tone-of-voice” – altså den måde som ChatGPT udtrykker sig på har en tendens til at blive temmelig “amerikansk”.

Det problem har Le Chat ikke, men det kniber altså med den danske grammatik, hvor Le Chat ikke altid helt kan finde ud af om det hedder “et/det” eller “en/den” – og hvor der også er visse problemer med ordstillingen.

Det er ikke et problem, som jeg tidligere har oplevet hos f.eks. Claude eller ChatGPT, men det skyldes givetvis, at Le Chat endnu ikke er trænet på en større mængde danske tekster.

Min vurdering er dog, at dette problem må betragtes som midlertidigt, og jeg tænker, at med Le Chat bliver trænet på flere danske tekster, så vil problemet forsvinde, og samtidig så skal jeg understrege, at det ser ud til at være et relativt begrænset problem.

Jeg har mødt ikke oplevet et problem, der tit opstår i ChatGPT, nemlig at sprogmodellen har svært ved at skelne mellem norsk og dansk, og når man beder ChatGPT om noget på dansk, så kommer der et svar tilbage på norsk.

Men du kan jo selv vurdere om denne tekst er grammatisk korrekt – jeg har nemlig bedt Le Chat om at korrigere den.

Billedet ovenfor er lavet med Le Chat (FLUX Ultra).

PS – Jeg tror også det spiller ind, at antallet af brugere på Le Chat netop nu vokser hastigt. Det påvirker ydeevnen i negativ retning. Vi har set noget tilsvarende for andre sprogmodeller, når antallet af brugere vokser hurtigt.